Vi er en folkeskole i Thisted Kommune, og vi tilbyder undervisning fra 0. - 9. klasse. Snedsted Skole ligger centralt i Thy mellem hav og fjord og tæt på Nationalpark Thy.
Til skolen hører også Trombakken, som er Thisted kommunes tilbud til børn og unge med ADHD og diagnoser inden for autismespektret.
Vi arbejder med en anerkendende tilgang til eleverne og i undervisningen, og ønsker derigennem at styrke trivsel, fællesskaber, faglig udvikling og almen dannelse. Glæde, trivsel og gensidig respekt går hånd i hånd med læring, som vi tillige understøtter med fælles aktiviteter på tværs af klasser, årgange og afdelinger.
Vi vægter bevægelse og frisk luft højt, og bruger gerne den omkringliggende natur til fællesskabende aktiviteter og oplevelser.
Er du interesseret i at høre mere, så er du altid velkommen til at ringe eller besøge os.